Udendørs: Kim Larsen & Kjukken

Torsdag 12. juli 2018, kl. 21:00

Udendørs: Kim Larsen & Kjukken

"Billetsalget starter mandag 6. november 2017 kl. 10.00."

Entre forsalg:395,00
Entre dørsalg:520,00
Genre:Poprock
Bemærk:Dørene åbner 2 timer før koncerten. I tilfælde af regnvejr forbeholder Musikhuzet sig ret til at rykke arrangementet indendørs. Stående koncert. Stole må ikke medbringes.
Dørene åbnes:Kl. 19:00
Sted:Musikhuzets gårdhave
Bestil billet:Køb billet online her

Publikum i alle aldre kan se frem til at opleve Kim Larsen & Kjukken i forrygende spilleform, når orkestret igen i sommeren 2018 drager på en omfangsrig turné i Danmark, Norge og Sverige.

Torsdag 12. juli 2018 kl 21 spiller Kim Larsen & Kjukken i Musikhuzets hyggelige gårdhave.

Med vid, bid og overskud lufter Kim Larsen & Kjukken medrivende versioner af både regulære landeplager og nye små perler fra en karriere, der strækker sig over nærmest naturstridige fem årtier og dermed udgør et enestående kapitel i dansk pop- og rockkultur.

Senest med udgivelsen af det platinsælgende album Øst For Vesterled fra 2017 - der ligeledes af anmelderne blev kaldt Larsens stærkeste udspil i mange år - har Kim Larsen endnu engang bevist, at han som ingen andre formår at tale direkte til både den muntre og melankolske del af den danske folkesjæl.

Siden 1995 har Kim Larsen arbejdet tæt sammen med spillekammeraterne i Kjukken, der i dag består af Karsten Skovgaard (guitar), Jørn Jeppesen (guitar), Jesper Haugaard (bas) og Jens Langhorn (trommer).

Åbn video på youtube
Åbn video på youtube
Åbn video på youtube

Links:

PROGRAM