Martin Nørgaard

Torsdag 16. november 2017, kl. 16:30

Martin Nørgaard

Genre:Comedy
Sted:Musikhuzet
Arrangør:TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm inviterer til gratis standup i Musikhuzet.

Showet starter som et gadeshow på Store Torv. Martin Nørgaard vil i dialog med øens unge om deres drømme for Bornholms fremtid. Komikeren vil gøre op med lokalpolitikkens støvede ry og have de unge stemmer på banen til kommunalvalget 21. november.

Anden halvdel af showet bliver afviklet som et klassisk standupshow, hvor Martin Nørgaard underholder fra scenen i Musikhuzet.

Om Martin Nørgaard:

Martin er kendt fra #OPSTEMT og Nørgaards netfix. Han er desuden aktuel med sit første onemanshow, "Indebrændt", som han turnerer med i efteråret 2017.

Martin er typen, der ret tit bliver sur over ting. Primært ting der sker i samfundet, men også ting han oplever og observerer. Sker der uretfærdighed i Martins verden, skal han stensikkert nok påtale den med bitre protester.

Martin er uden tvivl et af de største talenter på den danske stand-up-scene lige nu . Siden han som 18-årig debuterede, har han formået at gøre sig positivt bemærket ved flere lejligheder. Han blev nr. 3 til “DM i stand-up” i 2010, og Linda P udvalgte ham som sin opvarmer til sit onemanshow “Linda P – og mig” i 2011. Martin har desuden gjort sig bemærket i programmet "Standup.dk" på TV2 Zulu med soloshowet "En time på Huset" og two-man-showet "Der er noget galt i Danmark" med kollegaen Anders Stjernholm. Det er således også helt fortjent, at han netop har vundet "Garmin Talentprisen 2014" ved Zulu Comedy Galla. Martin kunne i september 2014 opleves på Comedy ZOO On Tour. Samme måned havde han premiere på satireprogrammet, “Nørgaards netfix”, på TV2 Zulu, der tager vores liv på de sociale medier under kærlig behandling.

Martin Nørgaard kunne i foråret 2016 opleves på tour sammen med Elias Ehlers i konstellationen Det Dystre Skæg, der siden sin start som podcast på Itunes i 2012 har opnået kultstatus. De to komikeres tragikomiske causeren om livets mange facetter rammer en nerve blandt lytterne og har modtaget en samlet lytterscore på fem stjerner og kommentarer som “sjovt, tankevækkende og vanvittigt underholdende” og “Genialt”.

Martin Nørgaard er i september 2017 aktuel med sit hidtil største show "Indebrændt".

Åbn video på youtube
Åbn video på youtube

Links:

PROGRAM