Kend din ø + Børn to be Wild

Søndag 10. december 2017, kl. 13:00

Kend din ø + Børn to be Wild

Genre:For børn
Bemærk:For 7-12 årige. Arrangeret i samarbejde med Kulturskolen, RMB samt kulturinstitutionerne bag ”Kend din ø”.
Dørene åbnes:Kl. 12:00
Sted:Musikhuzet

Gå på skattejagt i musikland.

Syng, leg med instrumenter og scenelys og besøg et øvelokale.

Afsluttes med koncert med Børn to be Wild – The Rockshow i Musikhuzet.

Både skattejagten og koncerten er gratis at deltage i.

Man behøver ikke at deltage i skattejagten kl. 13 for at deltage i koncerten kl. 14.

Arrangementet er for 7-12 årige - men man kan sagtens være med, hvis man er nogle år yngre eller ældre.



KONCERT MED BØRN TO BE WILD - THE ROCKSHOW

Kl. 14 er der koncert med Børn to be wild i Musikhuzet.

BØRN to be wild - The rockshow, tager turen på den trehjulede ROCK-cykel, hvor de udbreder kendskabet til rockmusikkens barnlige rockklichéer.

BØRN-O-MATEN's magiske verden præsenteres i det stort anlagte BØRNE-medley bestående af de så kendte numre: BØRN to Be Wild, BØRN In The USA, BØRN To Be Alive, BØRNING Down The House, BØRN To Be My Baby mfl.

Børn OG voksne kommer på scenen og spiller på instrumenterne, der undervises i lufttrommer, der synges med på den sørgelige Slade-klassiker "FARFAR (og Musta-far) er væk". Herfra er der kun en vej tilbage - og det er frem.

Bandet består af tre yderst erfarne rockmusikere med et CV så langt som køen til sprit-bolaget i Malmø:

Nils Krøyer: Bass, sang og vitser
Emil Bendixen: Guitar, sang og vrøvl
Mads Hald: Trommer, sang og volapyk

Koncerten varer cirka 45 minutter.



SKATTEJAGTEN

Døren til Musikhuzet åbnes klokken 12. Her kan børn møde op i Musikhuzets foyer og få et originalt skattekort. Børnenes deles op i fire grupper. Der er plads til max. 30 børn per hold, dvs. i alt 120 børn, så kom i god tid, hvis du vil være sikker på at komme med på skattejagten.

Kl. 13 skal alle børn, der vil deltage i skattejagten, være mødt op i Musikhuzets foyer med deres udleverede skattekort.

Børnene sendes ud i hver deres retning over to gange kl. 13:00 og 13:10 – de har 2 minutter mellem posterne - og de er ved hver post ca. 10 minutter. Det tager knap en time at gennemføre skattejagten.

Skatteposterne er:

Post ved Musikskolen: Sang/drama-leg med rytme og udtryk sammen med underviserne Maria Sita & Christina Hobel.

Post ved øveforeningen Rystmisk Musik Bornholm (RMB): Prøv at spille på el-guitar, trommer og syng i mikrofon som en rigtig rockstar sammen med de to medlemmer rockbandet SIGH: Sangeren (og formand for RMB og pædagogisk musikkonsulent) Stine Budtz og guitaristen (og musikpædagog) Pontus Liljekvist.

Post ved scenen i Musikhuzet: Bandet Børn to be wild viser instrumenter.

Post ved pulten i Musikhuzet: Tekniker Phillip Hansen underviser i at styre lys.

Ved hver post får børnene et stempel på deres skattekort.

Har de samlet alle stemplerne til sidst, får de et papir med en kode, der giver deres forældre adgang til at kunne hente en gratis billet til kamæleonkoncerten Drumdrum lørdag 20. januar 2018 kl. 13:00 (læs mere om koncerten her: http://musikhuzet.dk/?Id=6&Pid=4951)

"Kend din ø + Børn to be Wild" er arrangeret i samarbejde med Kulturskolen, RMB samt kulturinstitutionerne bag ”Kend din ø”.

Links:
www.naturbornholm.dk/natur...

PROGRAM