Udsolgt: TV-2 - i Gudhjem

Onsdag 5. juli 2017, kl. 20:00

<b>Udsolgt:</b> TV-2 - i Gudhjem

Support:Nanna Schou
Entre forsalg:350,00
Entre dørsalg:395,00
Genre:Pop
Bemærk:Børn og unge u. 26 år: kr. 155,-. Venligst fremvis billedlegitimation i døren.
Dørene åbnes:Kl. 18:00
Sted:Oluf Høst Museet, Løkkegade 35, Gudhjem
Bestil billet:Køb billet online her

TV-2 GREATEST SUMMER 2017

tv-2 spillede tre koncerter i 2016...

Den største var naturligvis koncerten sidste sommer i den skønne have hos Oluf Høst Museet. Det var en skøn koncert.

Desuden væltede bandet Smukfest med en fest fyldt med gæster og overraskelser. Koncerten blev live-streamet på DR og set af tusinder af svært begejstrede publikummer. Og så afsluttede bandet året med et brag af en koncert i Nuuk.

Lige præcis den samme energi tager tv-2 med rundt i det danske festival land sommeren 2017, og også når de rammer den bornholmske perle Oluf Høst Museet igen.

Med et sangkatalog som strækker sig over snart fire årtier kører bandet lastbilerne ud af garagen og sætter gearet op til fest og ballade, alvor og omtanke.

Med fornyet spilleglæde og lyst til at vise hvordan flaget skal hejses glæder tv-2 sig til at give gamle sange nyt liv og tilføje den feeling til nye sange som over 35 års samspil giver ret til og mulighed for.

Bandet har en drøm og en ambition om endnu en gang at kunne overraske sig selv og publikum ved at sætte fokus på det de tror de syns de kan: Skabe fælleskab, glæde og sammenhængskraft.

Vær opmærksom på, at på grund af Soft Ice Løbet spærres Gudhjem af fra kl. 18:45 frem til kl. 20:00. Vi har derfor valgt at åbne dørene 2 timer før koncerten. Kom i god tid. Der kommer omkring 1.000 deltagere til Soft Ice Løbet og nok ligeså mange tilskuere i byen den aften. Det kan blive svært at finde en parkeringsplads – og det tager nok 20-25 minutter at gå ned til koncerten fra den øvre del af byen.

God fornøjelse!!!!

PS:
Nanna Schou


Der vil inden koncerten med TV-2 være opvarmning med sangerinden Nanna Schou og pianist Johann Gustav Skov-Hansen.



De spiller nogle af Nannas egne numre. Numrene er dansksproget singer-songwriter pop, der kredser sig om de nære relationer og kærlighed.

Glæd dig til en hjertevarm opvarmningskoncert med fine historier og gode melodier.

PROGRAM