Dr. Friis Blues Clinic feat. Søren Rislund & Simon Jul

Søndag 3. december 2017, kl. 15:00

Dr. Friis Blues Clinic feat. Søren Rislund & Simon Jul

Entre forsalg:90,00
Entre dørsalg:110,00
Genre:Blues
Bemærk:Billetsalget starter 10/11 kl. 10.
Dørene åbnes:Kl. 14:00
Sted:Raschs Pakhuz
Bestil billet:Køb billet online her

Blues i Raschs Pakhuz med Den Faste Trio, Thor Backhausen, Lars Juul og Michael Friis, og dagens gæster: Søren Rislund og Simon Jul.

Som traditionen byder: "Op under Jul"!

Søren Rislund indledte i 1975 et samarbejde med studiekammeraten Jan Monrad i gruppen Totalpetroleum, og de udviklede her deres helt specielle blanding af sort humor, flad popmusik, latrinære vitser og satire. Gruppen ændrede senere navn og blev til Monrad & Rislund. De har udgivet mere end 30 album, videoer m.v., indtil Jan Monrad før tid i 2015 blev hjemkaldt til sin skaber for at stå for underholdningen der, formodentlig i de højere luftlag. Humoren er folkelig, bramfri, satirisk og til tider sort.

Allerede som 12-årig købte Søren en mundharmonika og så har den stået på musik siden da. Han mødte Michael Friis i begyndelsen af 1980'erne. Monrad og Rislund var på en turné sammen med Pia Raug, hvor Michael Friis var med på bas. Siden var Michael Friis ind over en del af deres plader - både som bassist og producer.

Simon Jul er en komiker, skuespiller og ikke mindst en aktiv musiker, der har spillet musik siden sin barndom. Professionelt startede Simon Jul i 1998 med at indspille et Remix for Malk De Koijn som han efterfølgende turnerede med. Samtidigt blev en base for at spille på en del danske hiphop udgivelser dannet, og siden er det blevet til samarbejder med Clemens, Den Gale Pose, Jokeren, Rent Mel i Posen, L.O.C., Suspekt, Karen, Outlandish m.fl.

På Karina Kappels debut album kan Simon Jul høres med en blues solo på nummeret "Where Ever You Are", og med pladen fulgte også en Danmarks-tour og ikke mindst to uger i Kina med Gorm Bülow (Klaver), Rasmus Grosell (Trommer) og Michael Friis (Bas).

PROGRAM