Ny gæst og starttidspunkt: To Mand Frem

Søndag 17. februar 2013, kl. 16:00

<b>Ny gæst og starttidspunkt</b>: To Mand Frem

Entre forsalg:90,00
Entre dørsalg:110,00
Genre:Jazz
Dørene åbnes:Kl. 15:00
Sted:Raschs Pakhuz
Bestil billet:Køb billet online her

Mød to spændende solister, og Den Faste Trio, Thor Backhausen, Michael Friis og Lars Juul, til en eftermiddag med jazz…

Saxofonisten Christina Dahl
Trompetisten Peter Clement Marott

Christina Dahls kærlighed til musikken opstod da hun var seks år gammel og begyndte i musikskole til rytmik. Herefter fulgte en række år med undersøgelser af musikkens muligheder og veje og allerede som 16-årig fik hun fat på en saxofon igennem Ballerup Big Band.

Siden 1990 har hun komponeret musik til forskellige større og mindre ensembler og fra
2003 til 2010 komponerede hun musik og udgav to CD’er i eget navn med eget orkester Heartbeats med otte musikere. De seneste 5 år har hun komponeret musik til og turneret med sin Trio med Jesper Lundgaard og Morten Lund. I oktober 2010 udkom deres første CD på Storyville Records. CD’en har modtaget meget fine anmeldelser.

Trompetisten Peter Marott dukker op her der og alle vegne. Han er bla. kendt fra Niels Jørgen Steens "Monday Night Bigband, men huserer også i mange andre konstellationer såsom det fremadstormende Neo-New Orleans-orkester Six City Stompers. I 2011 modtog han den prestigefyldte Palæbar-pris for sit arbejde med at føre den traditionelle jazz-tradition op til vores tid.

Udover jazzen bevæger han sig rundt i stilarter fra hiphop til børnemusik, for som han selv siger: "Der findes kun to typer musik, god og dårlig. Jeg vælger projekter med god musik". Hr. Marott er en alsidig herre hvis varemærke er udadvendthed og spilleglæde. Glæd dig derfor til en festlig eftermiddag i selskab med manden med hatten.
Medlemmer af Jazzklub Bornholm kr. 70,- i døren.

Åbn video på youtube

Links:

PROGRAM